Lidt om serien, jeg er begyndt at skrive om shia-islam i små bid, del 1 kan læses her, og omhandler kort hvordan islam blev delt i to dele shiaislam og sunniislam, samt hurtigt hvad shiamuslimerne tror på.
I dag skal vi kigge på en af shiaislams hovedeområder nemlig Imamah Konceptet. Men inden da, skal vi lige se på shiamuslimske retninger.
Shiamuslimske retninger:
Der findes 3 shiamuslimske retninger, den største kaldes for 12-imamer linjen eller Jaafari(jaafariya), den næststørste er 7-imamer linjen eller Ismaili(ismailiya), og den sidste 5 imamer linjen eller zaidi (zaidiya). Jeg vælger at skrive om hvad 12-imamer linjen står for og tror på, da sekten er langt den største blandt de 3, samt at der findes få Ismailiya i Danmark at man næsten ikke kan finde møde nogen. Zaidia findes primært i Yemen, mens Ismailiya er til at finde i Pakistan og Indien, samt en forsvindende mindretal i Saudiarabien.
Imamah Konceptet.
Ordet stammer fra Imam, ordet er kendt i det danske sprog som lederen af bønnen i en moske. Men ordet har også en anden betydning i shia-islam. En imam er derfor i shiamuslimsk forstand lederen af Ummaen (det muslimske samfund). Et andet andet ord for Imam er Khalifa (kalif) som betyder efterfølger. Der er i alt tolv kaliffer (imamer) som shiamuslimer anerkender som retmæssige kaliffer, og de er:
- Imam Ali søn af abi-talib (al-Murtada)
- Imam Hassan søn af Ali (al-mujtaba)*
- Imam Hussein Søn af Ali (Sayid Al-shuhada/Martyrenes Leder)*
- Imam Ali søn Af Hussein (zainil-abidin/al-sajjad)
- Imam Mohammed søn Af Ali (al-baqir)
- Imam Jaafar Søn af Mohammed (Al-sadiq)
- Imam Musa søn af Jaafar (al-kadhim)
- Imam Ali søn af Musa (Al-redha/Reza/riza/Ridha)
- Imam Mohammed Søn af Ali (al-jawad/Taqi)
- Imam Ali søn af Mohammed (al-Hadi)
- Imam Hassan Søn af Ali (al-askari/Naqi)
- Imam Mohammed Søn af Hassan (Almahdi, al-Qai’m, al-Hujjah, al-Gha’ib, Sahib al-Zaman, Sahib al-Amr.)**
Navnene i Parentes er det Imamerne i dagligtale bliver kaldt.
*Imam Hassan og Hussein er de eneste imamer som var brødre! De resterende imamer efterfølger deres fædre ved deres Martyrium. Hvis interessen er der for at læse om deres liv hver især anbefales hjemmesiden.
**Imam Al-Mahdi er den sidste Imam, som lever i okulation, og som vil komme frem en dag i slutningen af menneskeheden, og som vil fylde jorden med fred og harmoni som den blev fyldt med ufred og disharmoni.
www.ahlulbayt.dk, som fortæller om alle imamerne samt profeten Muhammed og hans Datter Fatima (fred være med dem og deres hustand).
Imamerne i shiaislam er fejlfrie, det vil sige enhver handling eller udtalelser der kommer fra dem er rigtig og Modstrider ej Guds ord (i koranen) eller Profetens ord (som er leveret gennem ahadith). Beviset for der er tolv imamer/Kaliffer kan findes i mange bøger, jeg nøjes med en fra Sahih Bukhari.
Sahih al Bukhari beretter han på vegne af Jabir Ibn Samura:
”Jeg hørte Allahs Sendebud sige: Der vil være 12 ledere (Amir). Derefter sagde han en sætning, som jeg ikke hørte. Min far sagde, at Profeten sagde: Alle vil være fra Quraish.”
Kilde: Sahih al-Bukhari Hadith: I Kitab al Ahkam hadith nr. 9329 i Arabisk engelsk version.
I Sahih Muslim beretter han også denne beretning på vegne af Jabir Ibn Samura:
”Allahs sendebud sagde: Denne sag (livet) vil sandelig ikke få en ende, indtil der vil komme 12 kalifer. Derefter hviskede han en sætning som jeg ikke hørte. Jeg spurgte min far, hvad Profeten sagde, min far sagde at profeten sagde: Alle vil være fra Quraish.”
Kilde: Sahih Muslim Hadith: 9.329
Da jeg prøver at undgå at dette bliver en ren shia-sunni diskussion (for det er det ikke) vil jeg ikke komme ind på beviserne for at Imamerne er fejlfrie, da det er en trosmæssigt diskussion mellem muslimer og formålet med dette artikel er at belyse hvad shiaislam og ikke starter en diskussion der har kørt i 1400 år.
Da vi mener at Allah har valgt imamerne kan imamerne derfor ikke vælges af folket! De er valgt af Allah på forhånd for at lede muslimerne og det muslimske samfund.
Imamen er den øverste myndighed i et muslimsk samfund, og derfor er Imamen pålagt at sørge for nationens sikkerhed, økonomi, velfærd adgang til sygehjælp osv. altså at sikre det enkelte individ et værdigt liv.
Gemt i: Shiaislam, serie om shiaislam | Tagged: Shiaislam, ahlulbayt, jawad, hassan, imam ali, Imamah, jaafari, ismaili, zaidi
