verdens højeste tårn bliver 1.6 km Høj!
april 2, 2008 af mohammedjawad
Freedom Tower i New York og Dubai Tower i Mellemøsten blegner ved siden af byggeplanerne, som en saudiarabisk rigmand står bag: En bygning på 1,6 km i højden.
Ambitionerne fejler ikke noget hos den 51-årige saudiarabiske prins Alwaleed bin Talal. Det gør bankbogen heller ikke.
I 2005 købte han det legendariske Savoy Hotel i London for 1,25 mia. pund (11,9 mia. kr.). En brøkdel af prisen for hans nyeste projekt:
En skyskraber, der med sine 1,6 km i højden suverænt bliver den største i verden, skriver The Daily Mail.
Vanskelige forhold
Den svimlende høje bygning er udtænkt af to britiske ingeniørvirksomheder, og det er ikke småting, der skal tages højde for i planlægningen:
Bygningen, der skal opføres nær havnebyen Jeddah, skal kunne tåle ekstreme temperaturskift. Konstruktionen vil i vid udstrækning ske ved hjælp af helikoptere, der skal løfte byggematerialer op til de håndværkere, der også må tage en helikopter på arbejde. Og for at stabilisere den 1,6 km høje bygning bliver den fastgjort til to mindre skyskrabere ved siden af og udstyret med et computerstyret stabiliseringssystem. Det sidste skal ikke mindst afhjælpe søsyge hos beboere og ansatte i højden.
Pris: 5 mia. pund
Milliardær-prinsens selskab, Kingdom Holdings, har dannet et joint venture med de britiske selskaber Hyder Consulting og Arup, og projektet ventes at løbe op i 5 mia. pund (47,5 mia. kr.).
Hvis det lykkes at gennemføre det ambitiøse byggeprojekt, vil resultatet fuldstændig overskygge andre byggerier med ambitioner i højden, herunder det kommende Freedom Tower (721 meter), der skal opføres på Ground Zero i New York, og Dubai Tower, der med sine 722 meter ellers var udset til at blive verdens højeste bygning.
tjaa hvorfor ikke, når man får luksusbistandshjælp, som får selve droningen til at savle! Så kan man jo også bare bruge alle sine overskydende penge på noget “fornuftigt” som at bygge et tårn.
