Fremtidens Danmark er tropisk…
marts 25, 2008 af mohammedjawad
Nordisk Ministerråds Klima-arbejdsgruppe har bestilt en rapport om fremtidens vejr i Skandinavien, og der ser ikke så godt ud, hvis man vælger at tro rapporten, som Klimaforskningsinstituttet CICERO og Konsulentvirksomheden COWI står bag.
De har set på effekten af en global opvarmning på to grader i løbet af dette århundrede. Blandt andet kommer antallet af naturkatastrofer, i form af oversvømmelser og storme, til at stige. Vi vil oftere blive plaget af hedebølger, og sommeren bliver længere.
Ude i havet vil det varmere vand betyde, at flere fisk og helt nye arter af fisk vil søge mod Danmarks og Sveriges kyster. Vi vil dog samtidig miste nogle af vores gamle arter.
Og helt slemt er det da heller ikke. Medmindre man da kan lide sne. Varmere vintre vil betyde mindre sne, og samtidig gøre det billigere at holde varmen på den tid af året. Vores energiproduktion vil stige på grund af de høje vandtstande, og udover flere turister vil de lange, varme somre og milde vintre også betyde længere vækstsæsoner, og helt nye afgrøder.
KIlde: avisen.dk
