Al-zawahiri kommer med nye trusler til Vesten..
marts 24, 2008 af mohammedjawad
Lederen for terror netværket har i et nyt lydinslag, truet vesten med nye selvmordsbomber.
Terrornetværket al-Qaeda’s næstkommanderende, Ayman al-Zawahri, opfordrer på internettet igen til angreb på israelske og vestlige mål.
Den her gang som hævn for israelske angreb mod Gaza-striben tidligere på måneden.
Optagelserne med al-zawahiri kommer kort tid efter at Osama bin Laden har opfordret til hellig krig mod Israel for at befri de palæstinensiske områder.
Frygt for terror
al-Zawahiri siger blandt andet på optagelsen, der er spredt på internettet:
- Muslimer, I dag er dagen. Ram jødiske og amerikanske interesser og alle dem, der har deltaget i angrebene mod muslimer.
Han udpeger dog ikke specifikke mål.
Rækken af meddelelser fra terrornetværket skaber frygt for, at al-Qaeda er i gang med at planlægge nye angreb mod vesten - eller forsøger at inspirere sympatisører til at begå terror.
Trussel mod Europa
I en anden meddelelse i sidste uge advarede bin Laden om, at Europa vil blive straffet hårdt, efter danske aviser for nylig genoptrykte en af Muhammed-tegningerne.
Dagens lydoptagelse med al-Zawahri, hvis ægthed endnu ikke er blevet bekræftet, kommer, efter Israel i et ugelangt angreb mod mål i Gaza-striben, der sluttede i begyndelsen af denne måned, dræbte mere end 120 personer, heriblandt mange civile, i et forsøg på at stoppe militante palæstinensere i at sende raketter over grænsen til de omkringliggende israelske byer.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/03/24/064946.htm
Jeg kan næsten ikke komme i tanke om et andet ord, end ordet HOLD KÆFT!

Hej Mohammed-jawad,
Nå, det er her, du holder til? Her ser jo flot ud.
Tror, jeg snuser lidt omkring.
Jørgen
Det er du velkommen til…
Det er lidt nyt, så her er lidt rodet endnu…